Stylepit

For STYLEPIT har jeg arbejdet med at forbedre webshoppen gennem implementering af struktureret data og opmærkning. Ved at bruge Schema.org og JSON-LD blev produkt- og navigationsdata gjort mere læsbare for søgemaskiner, hvilket øger synligheden i organiske søgeresultater. Projektet tog udgangspunkt i eksisterende kode, som blev optimeret og udbygget. Resultatet er en teknisk stærkere webshop, klar til next level SEO.

For STYLEPIT har jeg arbejdet med at styrke webshoppenes synlighed i søgemaskiner ved hjælp af struktureret data og præcis opmærkning af indholdet. Målet var at gøre sitet mere “forståeligt” for søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo – og derved forbedre den organiske rækkevidde.

Et amerikansk studie har vist, at virksomheder i gennemsnit kan øge deres organiske søgetrafik med op til 30 %, når de implementerer struktureret data korrekt. STYLEPIT havde allerede gjort et godt forarbejde, og i stedet for at starte fra bunden, fokuserede jeg på at optimere og udvide den eksisterende kode med relevante Schema.org-tags og JSON-LD-opmærkning.

Vi arbejdede løbende med:

  • Tilføjelse og udbygning af produkt-, organisations- og breadcrumb-markup
  • Kvalitetssikring af eksisterende tags
  • Konsistens og validering via Google Rich Results Test og schema checkers

Gennem hele processen blev STYLEPIT informeret om, hvad der blev lavet, hvornår og hvorfor – for at sikre gennemsigtighed og teknisk forståelse internt i teamet. Resultatet er en webshop med mere tilgængeligt og struktureret indhold, der kan læses og fortolkes langt bedre af søgemaskinerne – hvilket baner vej for bedre placeringer og øget synlighed i søgeresultater.

Udtalelse

“Morten Tranekær Nielsen har hjulpet STYLEPIT med at opmærke data på vores webshop. Vi havde allerede taget fat på processen, da vi hyrede Morten, men havde brug for at få udbygget opmærkningen, og få rettet de fejl, som det indledende arbejde havde forårsaget. Morten har grebet jobbet an med stor professionalisme og arbejdsomhed. Han arbejder hurtig og er god til at rapportere om fremdriften i sit arbejde. Der gik ikke længe før jobbet var klaret og fejlene diagnosticeret med vejledning om, hvordan vores it-afdeling skulle ændre koden så det hele spillede. Har du brug for en ekspert på strukturerede data, der samtidig kan implementere de ønskede opmærkninger i en ruf, bør Morten uden tvivl være din no. 1 go-to guy.”

Sune Eghjort Schulze

Tidligere SEO specialist hos Stylepit